IceGlory Gospel Koret inviterer til traditionel julekoncert i Vejleå Kirke. Programmet byder på en blandet buket af gospelsange, julesange og salmer, så der er noget for både dem, der elsker gospel, og dem, der holder af julens klassikere.
Efter koncerten serveres kaffe og hjemmebag, så der er mulighed for at blive og snakke med de andre gæster i julestemningen.








































