Kaste Gruppen er et træningshold for atleter fra 14 år og op, hvor du kan udvikle dig i kastdiscipliner. Holdet er både for dig, der vil træne seriøst og forbedre dine resultater, og for dig, der bare nyder at træne og være sammen med et godt hold.
Der trænes i kuglestød, spydkast, diskoskast, hammerkast og vægtkast. Træningen tilpasses den enkelte, så både begyndere og erfarne atleter kan nå deres mål. Holdet lægger også vægt på fællesskabet med løbende sociale aktiviteter, og der er både en forårstræningslejr og en hyggelig hyttetur om efteråret.
























