Kingo-koret er et kor for voksne, hvor sangglæde er det vigtigste. Her er du velkommen, uanset om du har sunget i kor før eller ej.
Koret synger klassisk kor- og kirkemusik fra ind- og udland. Der øves ugentligt, og målet er to gudstjenester og to koncerter om året. Fællesskabet fylder også meget, med kage, kaffe og te i pauserne.
Koret ledes af Zakarias Carius Daescu, der er 2. organist og korleder i Kingos Kirke. Han er uddannet almen musiklærer med speciale i sang, sangpædagogik og korledelse og er desuden uddannet organist. Han har studeret sang og orgel i Paris.

















