En fortælling om Mary Shelley, forfatteren bag det ikoniske værk Frankenstein. Mens de fleste kender romanen, er færre bekendt med historien om den kvinde, der skrev det som 18-årig – en bemærkelsesværdig bedrift for sin tid.
Lena Bjørn, som fejrer 30-års jubilæum som fortæller i 2024, formidler både Mary Shelleys liv og de dybere temaer i Frankenstein. Det er mere end en gyser: det er en historie om ansvar for det, vi skaber, og advarslerne ved grådighed og uhæmmet ambition, der søger at overskride naturens grænser. Spørgsmål, der stadig resonerer i dag.
Forestillingen finder sted på Foreningen H20. Entré: 110 kr + evt. gebyr.



























