Frederiksberg Rugby Klub inviterer unge til gratis prøvetræning i rugby. Holdene er opdelt efter alder, så både 13-14-årige og 15-16-årige kan møde op og prøve sporten.
Til træningen kommer den tidligere topspiller Troy Nathan, der i dag rejser verden rundt og træner børn og unge i Haka Rugby Global. Han introducerer deltagerne til den newzealandske rugbyfilosofi. Rugby er en sport, der fokuserer på fairplay, og den kræver ikke en bestemt kropstype, så alle kan være med.















