Tilmeld dig skateboardtræning for børn og unge i alderen 10-14 år på Ørestad Streethal. Holdet mødes fast hver mandag og er sammensat efter niveau – let-øvede og øvede skatere træner sammen i et sjovt og inspirerende fællesskab.
For let-øvede: Hvis du allerede kører sikkert på skateboardet og kan ollie, lærer du tricks som kickflip, slides, grinds, manuals og drop in-kørsler på forskellige ramper.
For øvede: Avancerede skatere arbejder med mere komplekse tricks som 360 flip, hardflip, nollie flip og træner ned af trapper, drops og større obstacles under vejledning fra erfarne trænere.
Fokus ligger på fællesskabet, sjov og personlig udvikling. Du kan tilmelde dig gratis prøvetræning og se, om skateboarding er noget for dig. Arrangeret af Big Heart Skateboarding.











































