Springgymnastik for unge gymnaster i alderen 12-16 år, arrangeret af Gymnastikforeningen Hermes. Holdet arbejder med spring på gulv, airtrack, springbræt, minitrampolin og stortrampolin, og der undervises også i spring over hest.
Træningen fokuserer på grundfærdigheder og teknik, samtidig med at motorik, styrke, spændstighed, smidighed og eksplosivitet trænes. Børnene vejledes af foreningens trænere i at bruge redskaberne og lære basale gymnastiske bevægelser, og forældrene er ikke med under træningen.
Holdet er åbent for alle, og der er ingen niveaukrav. Passer barnet bedre til et andet hold, får forældrene besked, så der kan skiftes.
























