Et helt særligt kunstnerisk møde, når den kongelige solodanser Astrid Grarup Elbo og musikeren og komponisten Katrine Grarup Elbo (hendes søster) præsenterer en performativt skabt erfaringsrum, hvor dans og musik mødes som ligeværdige kunstneriske udtryk. Publikum inviteres ind i et levende sammenspil mellem de to kunstnere.
Astrid Grarup Elbo udforsker ballettens traditioner og stiller spørgsmål til de stereotyper og kvinderoller, hun gennem sit liv har været forventet at danse. Hun undersøger, hvad der sker, når ballerinaden træder ud af sin rolle, bryder med objektiviseringen og selv tager ordet. Som solodanser ved Den Kongelige Ballet modtog hun i 2023 fem stjerner for sin hovedrolle i I AM GOLD på Betty Nansen Teatret. Katrine Grarup Elbo arbejder i krydsfeltet mellem komposition, improvisation, performance og installation – hun udforsker, hvordan musik kan opstå i mødet mellem rum, kroppe og mennesker. Sammen er de kunstnerisk drivkraft i La Mia Bella Sorella, hvor målet er at ophæve skellet mellem dans og musik.
Ud af brudstykker fra tidligere værker skabes en ny, levende performance, hvor komposition, improvisation, dans og lyd hele tiden påvirker hinanden. En eftermiddag om frihed og tradition, krop og lyd – og om, hvad der kan opstå, når kunstnere tør træde ind i hinanden's univers.









































![PRiMi: TANGLE [Colocci / Possidente] ● Whiff Waft ● The Tuesday Band](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-1993307.webp&w=3840&q=75)



















