Syner Vakt i Støv er en poetisk performanceinstallation om fremtidens sundhedsvæsen. Her møder du nonner i 1:1-konsultationer, hvor lyd, lys og dufte skaber et fiktivt univers.
Du booker en tid til en konsultation, taler med en nonne og får tegnet din krops indre landskaber, som også fungerer som din journal. Undervejs hører du historier fra det imaginære nonne-univers, inspireret af den middelalderlige abbedisse Hildegaard von Bingen. Stykket stiller spørgsmål til den nære omsorgspleje og vender samtidig blikket mod præindustriel viden om urter, ritualer, krop og ånd.
Medvirkende er Inga Gerner Nielsen, Lea Josefine Gregersen, Daniel Norback og Amanda Brix Kostrup. Inga Gerner Nielsen har også iscenesat værket.




















































