Et nyt håndboldhold i VHC/VIDAR for børn fra årgang 2016/2017, som har lyst til at prøve sporten i et trygt og socialt fællesskab. Holdet består lige nu af omkring otte piger og to faste trænere, og der er plads til flere, som vil være med.
Træningen har fokus på leg, sammenhold og udvikling af håndboldevner og spilforståelse, men vigtigst af alt skal det være sjovt. På børneholdene i VHC/Vidar arbejder de frivillige trænere med læring gennem boldlege og spil, der styrker både fysiske, spilmæssige og sociale kompetencer. Forældreopbakning til holdledelse, praktiske opgaver samt børnenes deltagelse i træning og kamp er vigtig. Arrangeret af VHC/Vidar.







































