Han er debattør, skuespiller og nu tv-personlighed – men bag rollen som aktuel deltager i TV 2-programmet Højskolen gemmer sig en fortid, der rækker langt ind i Nørrebros bandemiljø.
Abdelrahman Mustafa, bedre kendt som Abud Mustafa, har de seneste uger været i mediernes søgelys. Først fordi han forlod middagsbordet i Højskolen, da der blev serveret alkohol, og siden fordi han i B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid gav sin holdning til kende om et islamisk idealsamfund med dødsstraf for homoseksuelle handlinger.
Men hans fortid er mindst lige så bemærkelsesværdig som hans holdninger.
Fra Mjølnerparken til bandemedlem
I maj 2022 fortalte Abud Mustafa sin livshistorie i podcasten Narkobetjenten til tidligere PET-undercoverbetjent René Dahl Andersen og journalist Pernille Brunse. Her lagde han ikke fingrene imellem.
Abud Mustafa flyttede efter sine forældres skilsmisse til et område nær Mjølnerparken på Nørrebro. Som niårig fik han rollen som »manden i huset« med ansvar for sine søstre. Det var i dette miljø, den kriminelle løbebane tog sin begyndelse – først med tyveri af sodavand og cykler, siden noget langt grovere.
Som 14-årig begyndte han at handle med hash, og forretningen voksede hurtigt. I 16-17-årsalderen havde han skaffet sig en skarpladt pistol. Da podcastværten spurgte, om første gang han affyrede den var i træning eller i en skarp situation, svarede han uden tøven:
»Det var i en skarp situation. Og det var faktisk først et stykke tid efter, at jeg tænkte: jeg bliver nødt til at gå til skydetræning, for jeg kan ikke ramme.«
Med fra Brothas’ begyndelse
I 2009 var Abud Mustafa 19 år og med helt fra starten, da grupperingen Brothas blev etableret. Gruppen bestod dengang af 20-30 personer fra Mjølnerparken og omtrent lige så mange udefra. Han betegner sig ikke selv som medstifter, men han var en central del af miljøet i flere år.
Som 23-24-årig forlod han Brothas på god fod med de øvrige medlemmer, som han ifølge eget udsagn stadig betragter som venner. Det betød dog ikke et øjeblikkeligt brud med kriminaliteten. Tre år skulle der gå, før han erkendte, at han stadig levede kriminelt – blot uden det formelle bandemedlemskab.
I podcasten beskriver han det med et eksempel, han selv understreger er hypotetisk: at stoppe med at dræbe, men fortsætte med at stjæle. Efter de tre år stoppede han helt livet som kriminel.
Sigtelser, men ingen domme
Abud Mustafas fortid bød på flere sigtelser for drabsforsøg, som han dog aldrig er blevet dømt for.
»Jeg er blevet frikendt for rigtig mange ting,« fortæller han selv i podcasten.
Han er tilbageholdende med detaljerne om sin fortid og forklarer, at det handler om at beskytte sig selv og andre – men også om frygt for, hvad fremtidig teknologi måske kan bevise. »Jeg kender nogen, der er blevet taget efter seks år – endda for drabsforsøg – så jeg skal ikke …«, siger han, inden han bliver afbrudt.
Livet i bandemiljøet har sat varige spor. Abud Mustafa er efterfølgende blevet diagnosticeret med PTSD og har svært ved at føle sig tryg. Han siger selv, at han ikke tror, han vender tilbage til det kriminelle liv – medmindre han bliver tvunget.
Kontroversielle holdninger i offentligheden
Siden han dukkede op i Højskolen, har Abud Mustafa ikke blot tiltrukket sig opmærksomhed på grund af sin fortid. I B.T.s debatpodcast Borgerlig Tabloid tog han stilling til homoseksualitet og islam på en måde, der har skabt debat.
På spørgsmålet om, hvorvidt et fuldt implementeret islamisk samfund – herunder hadithernes bestemmelser om dødsstraf for homoseksuelle handlinger – er hans idealsamfund, svarede han: »Ja, altså islam, hvis det bliver implementeret 100 procent, jamen så er det. Det skal jeg ikke lægge skjul på.«
