Et stort hvidt hus bag et blommetræ med lilla blade i en rolig forstad i udkanten af København ligner de fleste andre huse på vejen. Alligevel regnes Josephine Schneiders Hus for et af verdens bedste børnehjem. Nu studerer den britiske regering stedet, fordi landets eget børnehjemssystem er kørt i hegnet.
Danske børnehjem bliver ofte omtalt som guldstandarden inden for institutionsanbringelse af børn. Tidligere på ugen besøgte Englands børneminister, Josh MacAlister, Danmark for at se, hvad der kan tages med hjem. Besøget er en del af en gennemgang i det britiske undervisningsministerium af, hvordan området kan forbedres.
Krise på de engelske børnehjem
Tallene fra England er alvorlige. Sidste år boede 669 børn på ulovlige, uregistrerede børnehjem i hele landet, og kommunerne betalte mere end 125 millioner pund af skatteborgernes penge for at holde dem der. De samlede udgifter til børnehjem steg med 96 procent på fem år til over 3,1 milliarder pund i 2023-24.
Samtidig er standarderne faldet, kapitalfonde tjener penge på området, og et stigende antal børn bliver anbragt hundredvis af kilometer hjemmefra. Børneministeren erkender, at situationen er alvorlig.
“We now have this shadow system of unregistered, illegal homes, which is certainly not providing therapeutic support and the costs are huge,” sagde MacAlister.
Sådan fungerer huset ved København
Josephine Schneiders Hus er 140 år gammelt og huser 12 børn og unge i alderen seks til 23 år. Midt i huset ligger et stort køkken, hvor overkokken Rasmus laver børnenes måltider, madpakker og eftermiddagssnacks. Pizzasnegle er særligt populære. Børnene bliver opfordret til at hjælpe til og tage med ud at handle ind.
Resten af personalet har en uddannelse i socialpædagogik, som kombinerer psykologi, børns udvikling og etik. De forsøger at genskabe et almindeligt familiehjem ved at lave mad, spise og være sammen med børnene. Hvert barn har desuden et team på to-tre medarbejdere, der arbejder med skolegang og trivsel.
Mange af børnene har oplevet fysisk, følelsesmæssigt og socialt omsorgssvigt, og selvskade, søvnløshed og spiseforstyrrelser er udbredt. Stedets viceleder, Mads Sørensen, forklarer tilgangen sådan:
“We don’t have an in-house therapist but everything we do is therapeutic,” sagde han.
En medarbejder sover i huset om natten og vækker børnene klokken 7 hver morgen. Personalet spørger børnene, hvordan de bedst kan lide at blive vækket, så de føler sig trygge, og dagen bliver forudsigelig.
Voksne i huset og hjælp til de ældste
I modsætning til mange engelske børnehjem, hvor børn ofte oplever at være isolerede fra familie og venner, bliver børnene her opfordret til at have venner på besøg i weekender og ferier. Der er faste forældreaftener, blandt andet en julemiddag.
På øverste etage ligger en halvselvstændig lejlighed til de ældste beboere fra 17 år. De har eget opholdsrum og køkken, køber selv ind og klarer husarbejdet med vejledning fra personalet. De må blive i huset, til de fylder 23, og bliver opfordret til at komme på besøg bagefter. I England skal unge forlade børnehjemmet, når de fylder 18. Det er en del af den klippekant, hvor støtten forsvinder, og som er med til at forårsage tidlige dødsfald blandt tidligere anbragte.
MacAlister siger, at han overvejer at ændre det. Han er overbevist om, at man bør væk fra et fast fødselsdato-punkt, der afgør, hvor man bor. Han har hørt om unge, der er tvunget til at flytte midt i deres A-levels.
Personalet og pengene
Gennemgangen ledes af Emmanuel Akpan-Inwang, direktør for Lighthouse Pedagogy Trust, som driver et børnehjem i Sutton baseret på pædagogiske principper. Han peger på, at det i Danmark er et eftertragtet job at arbejde på børnehjem. Stillingerne er konkurrenceprægede, medarbejderne bliver uddannet og støttet, og de bliver længe i faget. Han understreger, at systemet ikke bare kan flyttes til England, fordi danskerne har brugt mere end 40 år på at udvikle det.
På Josephine Schneiders Hus har mange medarbejdere været ansat i ti år eller mere. I Storbritannien har omkring 53 procent af personalet på børnehjem arbejdet i sektoren i tre år eller mindre. Lav løn, dårlige arbejdsforhold og mangel på uddannelse får mange til at forlade jobbet tidligt.
Bag de danske børnehjem ligger omfattende offentlig finansiering. En tredjedel af hjemmene er offentligt ejede, 42 procent er almennyttige, og 27 procent drives med profit. I England er 83 procent af pladserne på børnehjem nu privatdrevne, og nogle udbydere har overskudsgrader på over 20 procent.
Den britiske regering har vedtaget love, der giver den mulighed for at gribe ind og sætte loft over private udbyderes overskud, men den har endnu ikke brugt dem. MacAlister siger, at regeringen først vil afvente et nyt markedstilsyn, der skal give fuld åbenhed om, hvor mange penge der tjenes. Wales går hurtigere frem og vil forbyde alle profitorienterede udbydere i børnesocialområdet senest i 2030. MacAlister mener dog, at det ikke vil være let at gøre det samme i England, hvor tallene er langt større.
Hans plan er at styrke de lokale myndigheder, så de kan overtage kontrollen med hele indkøbsprocessen, og at dæmpe efterspørgslen ved at sikre, at flere børn kan bo i plejefamilier eller hos slægtninge.
