Katherine Diez talte for tomme stoler – og vendte ryggen til journalist

Lars Christensen
Lars Christensen9. september 2026
Katherine Diez by Christian Ursilva.jpg

Foto: Christian Ursilva from København, Danmark — Creative Commons Attribution-Share Alike 4.0

Det var ikke en ubetydelig plads på programmet, Katherine Diez landede søndag. Hun var sat på Main Stage ved skønhedsmessen 2 Days of Beauty i Forum København – og markedsføringen lovede en inspirerende oplevelse om skønhed, selvbillede og de idealer, der former vores syn på os selv.

Men da Diez, der i 2024 blev afsløret i omfattende plagiat, satte sig til rette på scenen iført røde leggings, hvid cardigan og et rødt bånd, var realiteten en anden. Foran hende stod rækker af tomme stole – og kun en brøkdel af pladserne var besat.

Det lod dog ikke til at gøre synderligt indtryk på hende. Hun fortalte om skønhed og selvbillede, præsenterede sin favoritbehandling – den såkaldte vampyrbehandling – og læste op fra sin bog ‘I egen barm’.

Enkelt “wuhuu” fra publikum

Et enkelt øjeblik kom der liv fra salen. Da Diez proklamerede, at de mest homofobiske mænd ifølge hende er »closeted gays«, lød et »wuhuu« fra en kvinde i publikum. Det fik Diez til at smile.

Da talken var slut, opfordrede moderator Marie Carsten Pedersen publikum til at komme hen og hilse på Diez og møde hende rundt på messen. Men Diez afviste det prompte fra scenen: »Jeg har faktisk set det hele i går og skal hjem og skrive en tale.«

Kort efter forsøgte B.T. at få en kommentar. Men da journalisten præsenterede sig, vendte Katherine Diez sig straks om. På spørgsmålet om hun var tilfreds med fremmødet, kom der ingen svar. I stedet stillede Patrick Marwitz-Bachmann, der varetager partnerskaber og sponsorer hos 2 Days of Beauty, sig imellem – og afviste med ordene »Vi har heller ingen kommentarer«, hvorefter Diez forlod stedet.

Arrangørerne forsvarer bookingen

Efterfølgende har arrangørerne dog valgt at udtale sig. De forsvarer bookingen og understreger, at Diez aldrig var tænkt som et hovednavn, der skulle trække publikum. Hun blev ifølge arrangørerne valgt, fordi hun kunne bidrage med et »relevant og personligt perspektiv« på skønhed, identitet og selvbillede.

Spørgsmålet om, hvor mange der overværede talken, vil arrangørerne ikke svare på. Honoraret til Diez er heller ikke til offentlig diskussion.

På spørgsmålet om bookingen var en succes, lyder svaret klart fra arrangørerne:

»Ja, det gør vi. Katherine leverede en relevant og personlig talk, som passede godt ind i den bredde af perspektiver, vi gerne vil skabe med 2DAYS OF BEAUTY. Som ved alle vores talks varierer publikum hen over dagen, fordi gæsterne fordeler sig mellem de mange aktiviteter, der foregår samtidig.«

Stille efter plagiatsagen

Bookingen har vakt en vis opmærksomhed. Siden plagiatsagen i 2024 har der været relativt stille om Diez’ arbejdsliv – bortset fra en værtsrolle på realityprogrammet ‘Villa of Broken Hearts’. Messen solgte samlet mere end 2.700 billetter, men det endelige besøgstal er endnu ikke opgjort.

Se Københavns begivenheder

SORTE FÅR
Musik & Liv
25.okt

SORTE FÅR

søndag 25. okt.·20:30
Hvide Lam
I dagIndre By
Tegn & lyt til CC lyttesession
Læring & Netværk
25.okt

Tegn & lyt til CC lyttesession

søndag 25. okt.·13:00
Copenhagen Contemporary (CC)
I dagSundmolenFamilie
Rundvisning Den Sorte Diamant (Engelsk)
Kunst & Kultur
26.okt

Rundvisning Den Sorte Diamant (Engelsk)

mandag 26. okt.
Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant
Christianshavn120 kr
Nordsjællands Bryllupsmesse
Musik & Liv
25.okt

Nordsjællands Bryllupsmesse

søndag 25. okt.·11:00
Classic Car House, Kongens Lyngby
I dagHellerup100 krInde/UdeFamilie
PixiForestilling-Teaterfuglene
Underholdning
26.okt

PixiForestilling-Teaterfuglene

mandag 26. okt.·09:30
Operaen, København
Indre ByBørn & Unge
Solo travellers: uformelt mødestedet i København (kl. 16)
Læring & Netværk
25.okt

Solo travellers: uformelt mødestedet i København (kl. 16)

søndag 25. okt.·16:00
Søren Aabye Kierkegaard by Louis Hasselriis, Proviantpassagen, 1218 Copenhagen
I dagChristianshavnUdendørs
Dobla Jam – Copenhagen
Underholdning
25.okt

Dobla Jam – Copenhagen

søndag 25. okt.·18:45
Generator Hostel
I dagIndre By135 kr
Gianmarco Soresi
Underholdning
25.okt

Gianmarco Soresi

søndag 25. okt.·20:00
DR Koncerthuset, København
I dagAmager