København er stolte af sin cykelkultur – og med rette. Mere end halvdelen af byens borgere cykler til arbejde, og internationalt fremstilles København ofte som et forbillede på to hjul.
Men deleelcyklerne, der i stigende grad præger byens gader og fortove, lever langtfra op til deres potentiale. Det er vurderingen fra en topchef, der selv er dybt involveret i branchen.
For mange cykler, for mange operatører
Problemet er ifølge topchefens debatindlæg i Berlingske todelt: Der er simpelthen for mange deleelcykler i gaderne, og der er for mange forskellige operatører, der konkurrerer på samme tid.
Det skaber uorden – cykler der parkeres tilfældigt, blokerer fortove og skaber frustrationer hos fodgængere og beboere. Resultatet er, at deleelcyklerne ender med at give et dårligt ry, selv om konceptet i sig selv har et reelt potentiale som et bæredygtigt transportalternativ i en storby.
»Lige nu fungerer deleelcykler ikke, som de bør,« lyder det i debatindlægget.
Regulering er svaret
Løsningen, som topchefens debatindlæg peger på, er regulering. En mere struktureret tilgang fra kommunens side, der sætter rammer for, hvor mange operatører der må være aktive, og hvor mange cykler der må placeres i byen.
Det er ikke en usædvanlig model. Flere europæiske storbyer har indført licenser eller begrænsninger for delebilsordninger og elløbehjul – og lignende tiltag diskuteres nu i stigende grad i forbindelse med deleelcykler.
Pointen er, at markedet alene ikke løser problemet. Når konkurrencen mellem operatørerne er fri og ubegrænset, er incitamentet til at sikre god adfærd og ordentlig parkering begrænset – og det er i sidste ende borgerne og byrummet, der betaler prisen.
En by der kan gøre det bedre
København har alt forudsætning for at lykkes med deleelcykler. Cykelkulturen er der. Infrastrukturen er der. Og efterspørgslen er der – ikke mindst fra turister og pendlere, der har brug for fleksible transportmuligheder.
Men det kræver, at ordningerne fungerer i praksis. At cyklerne er tilgængelige, vedligeholdte og parkeret fornuftigt. Og at de bidrager til byens mobilitet frem for at skabe irritation og kaos på fortovet.
Topchefens debatindlæg er et sjældent eksempel på, at en aktør inden for branchen selv rejser kritikken og peger på behovet for stærkere styring – frem for blot at forsvare status quo.
Om Københavns Kommune vil lytte og handle, er et åbent spørgsmål. Men presset for at rydde op i deleelcyklernes uorden vokser – både fra borgere, bydelsudvalg og nu altså fra branchen selv.
