Tirsdagsklubben er et fællesskab bygget op omkring gode historier. Her læser man sammen en novelle, der forhåbentlig overrasker og inspirerer, og ofte følger også et digt med.
Metoden er guidet fælleslæsning: deltagerne taler sammen om, hvad teksterne gør ved dem, og deler dermed deres egne erfaringer og syn på livet. Du behøver ikke forberede dig, og du må gerne bare lytte med.









































