Baby Bongo er en musikstund for de allermindste, hvor afrikanske og danske sange bliver sunget med dæmpet trommespil. Børnene sidder på gulvet omgivet af trommer, rytmeinstrumenter, skåle at spille i og små dansebælter, og der er rig mulighed for at boltre sig.
Elisabeth Lange står for musikken og spiller blandt andet tromme, xylofon, syngeskål og et indisk instrument, som ifølge beskrivelsen fortryller både børn og voksne. Det er en stund, hvor både små og store går hjem med et stort smil.











































