Julenisserne Pjok og Pjanke bor langt ude i granskoven, og da Pjoks kalendersok pludselig forsvinder, går de i gang med at opklare sagen. Den interaktive juleforestilling er produceret af Louise Schouw Teater og er skabt til de små.
Pjanke, der elsker detektivbøger, bruger sine detektivkneb til at finde sokken, og de to nisser åbner derefter deres eget detektivkontor. Her skal de løse alle skovens mysterier, og publikum er med hele vejen. Forestillingen byder på julesjov, drillerier, eventyr og skønne julesange.








































































