Hvordan formede den franske revolution det moderne Europa? Her kommer lektor i litteraturhistorie Jonas Ross Kjærgård og professor i historie Bertel Nygaard og tager dig med tilbage til et af historiens mest dramatiske og blodige kapitler, hvor idéer om demokrati, folkestyre og menneskerettigheder tog form.
Samtalen modereres af Sanne Gram Fadel, ledende redaktør for DR's udlandsredaktion. Afslutningsvis giver Bertel Nygaard en minikoncert med udvalgte revolutionssange, fra kendte evergreens til sjældne perler fra gamle sangbøger. Eventet er en del af serien Europa 360°.





































































