Shakespeares tragedie om Macbeth og Lady Macbeth, der myrder sig op til magten og titlerne i det barske, magiske Skotland. Forestillingen er en makaber skildring af en magtsyg elite, der ikke skåner nogen for at nå sit mål, og den virker stadig foruroligende aktuel, mere end 400 år efter stykket blev skrevet.
Det er en ny, intim og berørende opsætning, spillet på originalsproget engelsk. Blandt de medvirkende er Marcus Christensen, Sarah Dahl Hasselgren, Christina Hildebrandt, Thomas Knuth-Winterfeldt og Joseph Sherlock, der også står for scenografien. Sarah Dahl Hasselgren har desuden kostumerne.



















































