Hver torsdag åbner Teater Play scenen for standup-komikere, der tester nyt og ufærdigt materiale foran et levende publikum. Aftenen byder typisk på 7-8 komikere og en vært, og lineuppet offentliggøres først, når du sidder i salen.
Blandingen spænder fra nye talenter til kendte navne, og nogle af dem er kendt fra tv. Mange bruger scenen til at finpudse materiale før en turné eller et one-man-show, så det er et godt sted at høre nye jokes, før de bliver store.
















































