Endnu Et Vintermareridt er et sort-satirisk julecabaret, der tager julens traditioner, religion og tvangssamvær med familien op til vurdering. Forestillingen rammer både den lokale kolonihaveforening og verdenspolitikken, og ingen kan være sikre på, hvor det ender.
Bag forestillingen står Karsten Jansfort, Jacob Morild, Thomas Pakula og Morten Wedendahl. Jacob Morild er også instruktør. Det er en forestilling for voksne og unge fra 16 år, der varer 85 minutter uden pause.













































