Teaterforestillingen De dømte kvinder foregår omkring år 1900 og handler om fattige kvinder, der fik børn uden for ægteskabet. Presset af skam, nød og armod tog nogle af dem et desperat valg, og forestillingen følger dem, da de bliver anklaget og stillet for en dommer.
Det er en poetisk, musikalsk og urovækkende krimi, som sætter fokus på kvindernes livsvilkår og de samfundsstrukturer, der formede deres skæbner. Stykket er udviklet i tæt samarbejde mellem instruktører og skuespillere og bygger på inspiration fra autentiske kriminalsager. Instruktionen står Kirsten Bärnholdt for.
















































































