Motionsholdet er et tilbud til alle, der har lyst til at prøve floorball, uanset om man har spillet før. Holdet består af mænd og kvinder i alle aldre og med vidt forskellig fysisk form.
Træningen går ud på at spille kampe for sjov frem for at lave øvelser. Der spilles mest for motionens skyld, men man forsøger at overholde de mange regler i floorball. Nogle gange deltager holdet i stævner eller træningskampe mod andre klubber.







































































