Hver torsdag formiddag er Adventskirken rammen om en legestue for forældre på barsel og andre, der er hjemme med børn. Her er god plads, legetøj og kaffe og te til voksne.
Undervejs i legestuen holdes rytmik og babysalmesang i kirkerummet ved musikpædagog Susanne Wittrup Andersen. Der er tre hold: et for børn fra 12 måneder, et for børn mellem 7 og 11 måneder og et for børn fra 0 til 6 måneder.











































































