Healeren Paul Bridgwater, der har arbejdet med healing siden 2000, tager spørgsmålet op: Kan healing have en naturlig plads i folkekirken? Han har gennem flere år været engageret i meditation, bøn og healing i kirkelig sammenhæng, og i Flintholm Kirke har han været med til at udvikle healing som en del af kirkens tilbud.
Med udgangspunkt i Det Nye Testamente, kirkens tradition for håndspålæggelse og egne erfaringer fortæller han om mødet mellem kristen tradition og nutidig healingspraksis. Oplægget lægger op til samtale om, hvordan tradition, fornyelse, nærvær og heling kan finde plads i dagens folkekirke. Der er også mulighed for at prøve en enkel healingøvelse.








































































