Hver torsdag mødes spilentusiaster i kortspillet Magic: The Gathering på Gentofte Hovedbibliotek. Her er du en magiker, der kalder fantasiske væsner som drager, varulve og elvere frem for at besejre sin modstander.
Gruppen spiller mest commander, men andre formater er også velkomne. Du behøver ikke kende alle formater og regler i forvejen, for biblioteket har decks, du kan låne.








































