Et gratis bordtennistilbud for børn i alderen 6-10 år, hvor træningen er legepræget. Brønshøj Bordtennis lægger vægt på at børnene først får grundlæggende motoriske færdigheder, som boldføling, balance, kropskontrol og koncentration, og lærer at samarbejde med de andre børn.
Der er ikke fokus på resultater i denne aldersgruppe, kun på udvikling. Det er en god måde for nye børn at prøve bordtennis og få lyst til at træne videre.
























































































