Et kreativt hold for unge mellem 10 og 15 år, som er vilde med at tegne, male og modellere. Holdet arbejder med perspektiv, farvelære og komposition og henter inspiration hos kunstnere og i egen fantasi.
Der eksperimenteres med teknikker som tegning, tryk, collage, maleri og modellering. Holdet er også en god mulighed for at finde fællesskab med andre unge, der deler interessen for kunst.









































