Et specialtilrettelagt idrætstilbud for børn fra førskolealderen med CP og beslægtede handicaps, fx muskelsvind og rygmarvsbrok. Træningen tager udgangspunkt i børnenes lyst til bevægelse, ikke i deres udfordringer, og holdet arbejder ud fra, at der som udgangspunkt ikke er noget, børnene ikke kan.
Børnene udfordres gennem stafetter, forhindringsbaner og boldspil, og en stor del af træningen foregår i en Frame Runner. Forældrenes deltagelse er en forudsætning for en god træning.





























