Her kan du og dit barn prøve en times fodboldtræning sammen, og være med i et fællesskab, hvor bevægelsesglæde og relationer står øverst på listen. Træningen skal også styrke barnets motoriske evner.
Efter træningen er der tid til socialt samvær og kampråb. Klubben drives af frivillige, så der forventes en voksen med barnet, som kan give en hånd med både på og uden for banen, fx som træner, holdleder eller ved kørsel til stævner. Du behøver ikke have spillet fodbold før for at hjælpe til.





















































