To træpassere får en stor opgave: et lille frø skal plantes, plejes og passes, mens det gror. Begge går til arbejdet med stor indlevelse og en lille, barnlig stædighed, og mellem hverdagens små sysler opstår en let rivalisering, der hurtigt handler om opfostringen af træet.
Forestillingen er et dukketeater for de mindste og handler om omsorg, for hinanden og for naturen. Undervejs stiller den spørgsmålet, hvem der egentlig passer på hvem. Medvirkende er Andy Manley og Claus Mandøe, og instruktør er Bjarne Sandborg.






















































