To træ-passere får en stor opgave: et lille frø, som de skal plante, nusse og pleje, mens det gror. Begge tager ansvaret til sig med stor indlevelse og en god portion barnlig stædighed, og der opstår en let og komisk rivalisering mellem dem, der spreder sig fra dagligdagens små sysler til opdragelsen af træet.
Forestillingen handler om omsorg, både for træet og for hinanden og naturen. Det er et dukketeater for de små, med Andy Manley og Claus Mandøe på scenen, og det er en stille, varm fortælling, der tager sig tid til at vokse.





































































