Alexander Matchona K. Mkandawire, cand.theol. og ph.d.-studerende ved Centre for Privacy Studies, holder et fredagsmøde om Hans Egedes teologiske antropologi i Grønland og Danmark i perioden 1721-1741.
Efter femten år i Grønland vendte Hans Egede hjem i 1736. Her fortsatte han arbejdet med missionen og udgav to store værker om grønlænderne, deres forhold og egne erfaringer. Foredraget sammenligner de offentlige og de private tekster og ser på, hvordan Egedes fremstillinger af mennesket har præget den protestantisk kristne kulturarv.







































































