Dette er en byvandring om kærlighed, sex og traditioner gennem tiden, der giver et anderledes indblik i Københavns historie. Undervejs får du gamle historier om rapkæftede fiskekællinger, et sexet adeligt bryllup, en liderlig kirkeminister og de hårdkogte glædespiger, fortalt med masser af grin.
Turen er en god isbryder og egner sig til de fleste selskaber. Du går en afslappet tur gennem byen og får et nyt blik på hovedstaden, som du næppe har forestillet dig.













































































