Trine Therkelsen gæster Kongekilden i Dyrehaven med en koncert, hvor hendes smukke stemme og personlige fortællinger står i centrum. Siden hendes vindueskoncerter under nedlukningen i 2020 har hun samlet et stort publikum, blandt andet med fortolkningsalbums som "Drømmens Land" og "Juleminder" og sangen "Vågne Med Dig".
Trine bruger ofte koncerterne til at fortælle ærligt om egen historie med angst, ensomhed og at være et særligt sensitivt menneske. Forvent intenst nærvær, fællesskab og et par tårer undervejs.













































































