Folkets Hus Spillefolk inviterer til dansebal med nordisk spillemandsmusik. Det er et af deres månedlige Ramslag, som de har afholdt i Metronomen i over 13 år, dog ikke i sommermånederne.
Der danses polka, schottish, vals, polska, hambo, engelsker og turdanse. Aftenen starter med Folkets Hus Spillefolk, og senere overtager Kristian Bugge & Sonnich Lydom scenen med mere dansemusik. Undervejs er der kaffepause med lidt sødt og måske fællessang, og til sidst bunkespil, hvor alle kan deltage.












































































