En aften med oplæsning for skribenter, der sjældent får plads på den litterære scene. Deltagerne har ofte psykiske udfordringer eller står uden for arbejdsmarkedet, og for mange er skriften et frirum, de kan gå til.
Eventet er et open mic, hvor publikum får lov til at høre tekster, der kommer direkte fra mennesker med egne erfaringer og en anden vej ind i litteraturen end den sædvanlige.




































































