Et gratis tumlehold for de yngste, hvor børn mellem 3 og 6 år kan få bevægelse, balance og selvtillid gennem leg. Holdet arrangeres af Judoklubben Mitani og bygger på elementer fra judoens verden, fx kolbøtter og faldtræning.
Træningen består af balancelege, bolde, judolege, forhindringsbaner og lege på store bløde måtter, og der er god plads til fantasi. Forældrene deltager sammen med barnet, så I får en times aktiv træning sammen. Børnene lærer samtidig at lytte til instruktioner fra træneren.





























































