Til en hyggelig og stemningsfuld julekoncert for de yngste musikelskere medvirker sangerinden Katrina Petersen og pianisten Karoline Spaulding. Programmet byder på kendte julesange og vintermelodier, men også nye musikalske overraskelser, der får de små til at danse, trampe og hoppe.
Det er en oplevelse, hvor julestemningen kan spredes indenfor, mens der er vinterkulde udenfor.


























































