En sjov og rørende teaterforestilling for børn fra 3 til 7 år om venskab på tværs af modsætninger. Forestillingen er en hyldest til legen og dens evne til at skabe nærvær, relationer og fællesskab.
Historien handler om en rengøringsassistent, der synes, at hunden Pølse roder for meget, og derfor må ud. Pølse har dog lyst til at lege, og langsomt opstår et venskab mellem to, der umiddelbart ser ud til ikke at have noget til fælles.










































































