Teatret Quasi kommer med en poetisk forestilling for de alleryngste. Publikum er på besøg i en gartners drivhus, hvor en frække snegl også har til huse.
Forestillingen er næsten uden ord og fortælles med animation og musik. Den handler om fødsel, frugtbarhed, død og genopstandelse og er en hyldest til tomatplanten og den langsomme, cykliske verden. Scenografien er lavet af genbrugsmaterialer og håndlavede detaljer som hækling, syning og maling. Planten vokser frem ved et snoretræk, og insekterne bevæger sig, når de styres med en pind.























































