Tårnby-Dragør-Ørestad Håndbold samler piger på 14-15 år i et fælles U15-hold på tværs af Tårnby Håndboldklub, Dragør Håndboldklub og Ørestad IF. Holdet er for dig, der har lyst til at spille håndbold, have det sjovt og være en del af et stærkt fællesskab, uanset om du er helt ny til sporten eller har spillet i flere år.
Træningerne handler om håndboldglæde, fællesskab og udvikling, og der er plads til både konkurrence og højt tempo. I træningen arbejder I blandt andet med tekniske færdigheder og individuelle kompetencer, fysisk træning og fart, taktik og spilforståelse samt intensitet. Der trænes med plads til fejl, læring og sjov.
Har du lyst til at prøve en træning, kan du tilmelde dig en gratis prøvetræning og komme ned i hallen.
















































































