Den Magiske Kuffert er en interaktiv fortælleforestilling for børn og unge, hvor legetøj fra hele verden og håndlavet upcycling-legetøj bruges til at illustrere en historie om Marianna og hendes tre kærester.
Undervejs ser publikum bevægelige dukker, køretøjer og trilleværk i mange varianter, præcisions- og bevægelseslegetøj, bolde, snurretoppe og instrumenter. Der er også enklere udgaver, som børnene kan lave selv, så forestillingen kan inspirere til en leg uden skærme, fx i en efterårsferie.







































































