Tårnby Kommune samler foreningslivet og idrætten til én fælles fest, hvor Foreningspriserne og Idrætspriserne uddeles. Eftermiddagen handler om at sige tak til de mange, der engagerer sig i de lokale foreninger og frivilligt arbejde.
Programmet byder på frokost for alle deltagere, uddeling af årets priser, underholdning og musik, en tale fra borgmesteren og hyggeligt samvær med foreninger og frivillige.













































































