Har du lyst til at strikke noget varmt til vinteren og komme godt i gang på én dag? Underviser Julie Inge Kure Ringsted guider dig trin for trin gennem opskrift, teknik og opbygning, uanset hvilket projekt du vælger.
Du kan vælge mellem luffer, håndledsvarmere eller benvarmere. Håndledsvarmere og benvarmere er begyndervenlige projekter i ret- og ribstrik, mens luffer passer til dig, der har lidt mere erfaring og gerne vil prøve formgivning og eventuelt tommelfinger. Du kan holde det helt enkelt eller tilføje struktur eller mønster, alt efter niveau og lyst.
Holdet arbejder i et roligt tempo med god tid til spørgsmål og individuel hjælp, så du trygt kan fortsætte derhjemme bagefter.














































































