Tumlehold er et tilbud til børn i alderen 1-4 år og deres forældre, hvor I sammen kan prøve kræfter med det lokale foreningsliv. Her er fokus på leg, bevægelse og fællesskab.
Hver time følger en fast opbygning, der giver børnene genkendelighed og tryghed. Undervejs skiftes der mellem sanglege, fangelege, boldlege og forhindringsbane, så børnene får masser af bevægelse og mulighed for at lege sammen med andre.








































