BeatClub er en natklub-dansefest for voksne, der holder af moderne beats og et fyldt dansegulv sammen med jævnaldrende. Musikken blander nutidens house og dance med remixede hits fra dengang, mange af os voksede op.
Denne gang foregår festen på Skovriderkroen i Charlottenlund, et feststed med mange års historie i det storkøbenhavnske natteliv. Omgivelserne er smukke, og rammen passer godt til en fest med høj energi og gode drinks.

















































































