Poesi, surrealisme og latinamerikansk neo-folk mødes på denne koncert med mexicansk sanger og kontrabassist Fuensanta. Med en drømmeagtig tilgang til latinamerikansk folklore og fri improvisation skabes der et personligt udtryk, der både føles jordnært og magisk.
Fuensanta er født i mexicanske Veracruz og har siden 2015 været baseret i Amsterdam, hvor hun har etableret sig som en markant stemme på den europæiske eksperimentalscene. Hun bevæger sig frit mellem det intime, det eksperimenterende og det kropslige, kombineret klar vokal og kontrabas i et utraditionelt møde. Hun har arbejdet med kunstnere som Louis Cole, Han Bennink, Ben van Gelder og Genevieve Artadi.
Koncerten foregår som del af samarbejdet mellem ALICE og SORT/HVID, hvor musik og dans udfolder sig i scenografien til SORT/HVIDs teaterforestilling BAD MEXICAN DOG. Her bliver rummet selv en aktiv del af oplevelsen, hvor ritual, musik, krop og arkitektur flettes sammen. Billetsalget starter 18. september kl. 11.




































![Atomic Rooster [UK]](/_next/image/?url=https%3A%2F%2Fevent-images.autopress.dk%2Fevents%2Fbilletto-1872013.webp&w=3840&q=75)


























