En af bibliotekets børneværter fortæller en historie for de 3-6-årige. Børneværten vælger selv historien, og den kan være en dialogisk fortælling med rekvisitter fra en kuffert eller højtlæsning fra en billedbog.
Arrangementet er rettet mod dagtilbud og hjemmepassere, og det understøtter den styrkede pædagogiske læreplan. Efter fortællingen kan I spise madpakker i bibliotekets spiseområde og låne bøger med hjem.





































































