Iconic Dance vender tilbage med en danseworkshop, hvor man lærer de ikoniske koreografier fra fire sange, som prægede tiden omkring årtusindskiftet. Underviseren Nick Hvidtfeldt, der beskriver sig selv som superfan, gennemgår de originale trin fra teen-idolernes musikvideoer og koncerter.
Der kræves ingen dansererfaring. Det vigtigste er, at man har lyst til at danse og more sig sammen med andre. Aftenen er tænkt som en fest, hvor man tager et nyt party trick med hjem.




































































